Genåbning af Fritidsordningen

CSU Egedammens fritidsordning åbner helt mandag d. 29. juni 2020, som er den første dag i skoleferien. Herunder kan læses den meddelelse, der er sendt ud til elever og pårørende.

Så er tiden kommet, hvor vi også kan åbne CSU Egedammens fritidsordning. 

Mandag d. 29. juni 2020, som er den første hverdag i skoleferien, åbner fritidsordningen helt. 

Alle elever i fritidsordningen har tidligere meldt ind, hvornår i ferien de gerne vil være i fritidsordningen, og vi har lavet en vagtplan for medarbejderne afstemt efter, hvor mange elever der er tilstede de forskellige dage og uger. 

I år bliver sommerferien ikke helt som den plejer. Vi vil selvfølgelig forsøge at gøre den til så god en oplevelse som muligt, men vi er stadig underlagt en række Corona-retningslinjer, som vi er forpligtet til at overholde. Derfor kan vi fx ikke på samme måde tage på ture til steder, hvor der er mange mennesker. 

Vi henstiller til, at eleverne bliver i fritidsordningen hele dagen og ikke bliver hentet tidligt. Når elever skal tidligt hjem, er det vanskeligt at planlægge sommerferieaktiviteter ud af huset for de øvrige elever i fritidsordningen. 

Når alt det er sagt glæder vi os til at se jer alle sammen igen.

Adresse

CSU Egedammen

Skovledet 14

3400 Hillerød

CVR 29189366

EAN 5798001079228

Kontakt

Kontakt og sikker e-mail

Kontoret holder åbent

Mandag til torsdag 8.00-15.00

Fredag 8.00-12.00

Kontoret er lukket i skoleferier